2. Min Frue fin er min bedste Skat
(1872)
(1872)
Min Frue fin er min bedste Skat,
forvist ej bedre findes,
og alt, hvortil hun sin Hu har sat,
skal ogsaa blive hendes.
Min Frues Husbond er Kapitalist,
hans blanke Dalere klinge,
og ligesaa gjerne først som sidst
vil de for hende springe.
Om helst hun ønsker med megen Larm
at dreje sin Husholdnings-Rulle,
hvad heller at hvile i Løjbænkens Arm
i Mørknings-Timen den hulde
Om hun vil berige sit Skab eller Bord,
om noget hun savner i Pynten,
om det er Uld, eller det er Flor,
nu lige godt — her er Mønten.
Hun vælge her, og hun vælge hist,
hvortil hun sin Hu vil fæste,
thi hendes Husbond er Kapitalist,
og hun af Fruer den bedste.