Poul Rytter
(Carl Ploug)
(Carl Ploug)
Mel.: Hvi rose I saa vore Fædre?
Mel.: Hvi rose I saa vore Fædre?
Saa lysteligt Hornene klinger,
Poul Rytter sig agter paa Jagt.
Han dristig i Sadlen sig svinger:
Nu, Vildbasse, tag dig i Agt!
Du Ræv, som med Guldnøglen dækker
behændig din haarede Svans,
pas paa, han dog kommer og trækker
dig ind i sin lystige Dans.
Fa’er Holberg det glad observerer,
den Lystighed huer ham svært:
«Nej se mig, hvor han galopperer,
«ja, ja — han af mig det har lært.»
Han smiler med venlige Blikke:
«Den Karl skyder ikke forbi!
«Hør, jeg ham profecto vil skikke
«lidt Mandskab af mit Kompagni.»
Saa kom da de holbergske Gjæster
med al deres sprudlende Vid,
og Poul holdt Revue som en Mester
og ordned dem kløgtig til Strid.
Ej Fortid og Nutid sig skilled,
de danned en skjøn Harmoni
og formed et kosteligt Billed
med Vittighed og Fantasi.
Vor Poul! vi dig bragte saa gjerne
et kraftigt Bevis paa vor Tak,
og derfor vi pressed vor Hjerne,
saa fast den i Fugerne sprak.
Men da vi ej fandt noget bedre,
vi udspekulered polisk,
at vi, for vor Rytter at hædre,
bør pryde os hver med en Pisk.