Jens Christian Hostrup (1818–92)

Brødre, som flot med Glædens Strømme føres,

dæmp eders Lyst!

Sorgen, den stille, fordrer og at høres,

hæver sin Røst.

Her, hvor mod Sky de glade Stemmer runge,

træder saa klart for Sjælens Øje hen

Mindet om vor unge,

sovende Ven.

Ja han var ung, og Sejlene sig spændte

kjækt paa hans Baad;

ja han var ung, og Aanden i ham brændte,

drev ham til Daad.

Lystig han fløj for Glædens Kalk at tømme,

væbnet han drog til Tankens høje Strid,

lyse var hans Drømme,

kraftig hans Id.

Held den, der skjønt som han sin Vandring ender,

livsfrisk og fro,

reen i sit Hjerte, tro mod sine Venner,

Muserne tro!

Held den, der kjækt som han mod Lyset stevner,

kæmper som han for Ærens friske Krands,

og et Minde levner,

elsket som hans!