Til Vennerne i Lund
Efter Besøget i Lund 1851
Efter Besøget i Lund 1851
Rejsen er forbi, jeg staaer paa Hjemmets Vang,
ikke dog jeg føler mig hjemme,
Livet gaaer herovre sin vanlige Gang,
den er mig nu reent gaaet af Glemme.
Alting er saa koldt, mens det brænder i mit Sind,
blegt er Engens Grønt, og mat er Solens Skin;
ene med mig selv maa jeg slutte mig ind,
lyttende til Mindernes Stemme.
Drømmen er forbi, men vaagen er jeg ej,
end kan jeg kun dovne og drømme,
tusinde Syner mig krydse paa min Vej,
tusinde Toner til mig strømme.
Hornenes Klang i den maanelyse Nat,
klare Pigeøjne „under nikkende Hat,”
Broderhjertets Væld, som aabned sig saa brat —
o, hvor det er dejligt at drømme!
Sagnet gaaer hos os, at i Sommernatten sval
klinger det saa lifligt gjennem Lunden,
og paa Luesoøler, som en hvælvet Tempelsal,
hæver sig da Højen fra Grunden.
Paa det bløde Tæppe gaaer Dandsens lette Sving,
dejlige Møer byde Hornet omkring;
men naar Solen blot viser Kanten af sin Ring,
da er Trylleriet forsvunden.
Ungersvenden henrykt har seet det skjønne Syn,
ak! det er kun Taager han vil favne;
vildt han vanker om, som rammet af et Lyn,
ingensteds han atter kan havne.
Jorden er ham fremmed, ihvor han vil gaae,
aldrig for sit Minde han Hvile kan faae;
aldrig kan han glemme den Herlighed han saae,
evig maa han længes og savne.
Ogsaa jeg blev truffen, og Hvilen fra mig veg,
Hjemmet jeg ej længer kan finde;
mon jeg ej har været i Elverpigens Leg?
ravende jeg gaaer jo som iblinde.
Snelt som i en Drøm jo til Slottet jeg foer,
„Øften om Solen og Norden om Jord;”
der har man mig daaret med Sang og med Ord,
saa jeg det ikke kan forvinde.
Kunde jeg kun tolke min higende Trang,
ak, men hvor skal Ordene jeg tage?
det var jo forgjæves, jeg prøved paa en Sang,
Glæden fast klinger som en Klage.
Brødre! men hvis atter til Havnen jeg naaer,
Luft vel og Mæle mit Hjerte da faaer,
da skal jeg vel bedre, end nu jeg formaaer,
takke for de minderige Dage.