Jens Christian Hostrup (1818–92)

Vi er en lille, munter Flok,

i Verden vi slet intet veje;

vel har vi Haab og Ungdom nok,

dog det er alt det Guld, vi eje.

I Tankens blege Skyggeland

vi færdes tro ved Vintertide;

men daler Vaaren paa vor Strand,

da flyve vore Længsler vide.

Og blæser da en gunstig Vind,

da følge vi dens Kald saa gjerne,

og slaae fra Bog og Pen vort Sind,

og flyve til de Grander fjerne.

Og kjækt i Norden gaae vi frem,

thi hvor end Skjæbnen hen os sender,

vi drage dog fra Hjem til Hjem,

vi komme jo til Slægt og Venner.

Og denne Tro, som hid os drev,

har her forøget Styrke vundet,

den var vort Pas, vort Rejsebrev,

som I har godt og gyldigt fundet.

Og derfor skal i Sang mod Sky

vor varme Tak til eder strømme;

ja Tak til hver i denne By,

som deler vore lyse Drømme!