Nordisk Studentersang
Ved Mødet i Kjøbenhavn 1845
Ved Mødet i Kjøbenhavn 1845
Gothernes Kraft drog bort fra Nord,
Kraften, som ingen Magt kunde fælde,
Kraften, som rysted den vide Jord,
kom tilkort mod en mildere Vælde.
Vikingens Harme
raste sig træt i Sydens Varme,
smeltende Toner greb hans Aand,
Sværdet faldt af den mægtige Haand,
og han segned i Nydelsens Arme.
Kraften dog sad i Norden fast:
Modet, der steg, trods Død og Smerte,
kjækt mod det Højeste uden Rast,
vaagner op i Svanernes Hjerte.
Pilen skal suse,
Mjølner som fordum Jetter knuse;
dog nu vi fatte Fædres Brøst,
og i Kampen vi lytte med Lyst
til en Sang af den jublende Muse.
Fremad og opad gaaer vor Vej,
dog skjøndt vi hige mod det Fjerne,
Blomsten paa Jorden glemme vi ej
over Himlens vinkende Stjerne.
Jevnet er Striden,
Thor er forsonet med Kroniden,
Lærkerne slaae til Sværdets Klang,
Helten iler sin rastløse Gang
med Satyrer og Fauner ved Siden.
Gothen forsmaaer at leve halvt,
nordiske Brødre, lad os da ile!
Alt i det Ene og Eet i Alt
er det Maal, hvorefter vi stile.
Parre vi sammen
Skjønhed med Kraft og Daad med Gammen,
Evigheds Krav med Tidens Tarv,
skal vi vise, at end der er Marv,
der er Liv udi Vikingestammen.