M. L. Nathanson
(Ved Festmaaltidet den 4de Marts 1845)
(Ved Festmaaltidet den 4de Marts 1845)
Mel: Lad den skrantende Magister
Mel: Lad den skrantende Magister
Ei omsonst blev sjeldne Kræfter
Ned i Støvets Tanke lagt.
Hvad vi daglig higer efter,
Kan vi opnaae kun med Magt.
Denne Jord, der blev os givet,
Skal erobres Fod for Fod;
Og man lever ei i Livet,
Naar man Livet ei forstod.
Venner kjære! her paa Bordet
Vinker os det fyldte Glas.
Denne Gang har Sangen Ordet,
Sangens Flugt er her tilpas.
Naar dens sidste Toner strømme
Over glade Læber hen,
Reise vi os op og tømme
Glasset resolut som Mænd.
Resolut — thi Skaalen gjælder
En, der selv er resolut;
En, der kan, naar Lykken helder,
Tvinge den til nye Tribut;
En, hvis Levnets Barometer
Steg iveiret og sank ned,
Men der indvandt nye Gebeter
For hvert enkelt Tab, han leed.
Ja, en Skaal for ham, der viste,
At han Tidens Røst forstod,
Og, skjøndt mangt et Haab forliste,
Vandt Terrainet Fod for Fod.
For hans Kamp mod Daarers Dadel,
Mens han hasted’ til sit Maal,
For hans varme Hjertes Adel,
For hans Villies Kraft en Skaal!
Han, der fik for Musers lette
Greb i Strengen opvakt Sands,
Sangens Muser villigt flette
Om hans Tinding deres Krands.
Mens de sidste Toner strømme
Over vore Læber hen,
Reise vi os op og tømme
Glasset resolut som Mænd.