Valravnen
(Efter et Motiv i Visen om Germand Gladensvend)
(Efter et Motiv i Visen om Germand Gladensvend)
Den vilde Ravn er fløiet bort
Med Germands venstre Øie,
Med Hælvten af hans Hjerteblod,
Og sidder paa hine Høie.
Du vide mig den ene Bøn,
Din Falkeham du mig laane!
Jeg bringer Bod alt for din Søn
Og flyver over til Skaane.
Hun fløi over de Sletter,
Hun fløi over salten Vand.
— Aldrig vender Irmindlin
Tilbage til Danmarks Strand.
„Min Datter, bliv og vaer mit Huus!
Du kan ei Germand hævne.
Min Falkeham er slidt og skjør,
Den brister ved dette Stævne.”
— O, lad mig flyve som jeg kan
Alt ud i Verden den vide!’
Herhjemme paa den øde Strand
Mit Hjerte brister af Qvide.
Hun fløi over de Sletter ⁊c.
Hun fløi om Natten, fløi ved Dag
Med Falkens Fjedre vaade.
Paa Kullens Klipper Ravnen sad
Og skaged’ med Vinger baade.
„Sid stille, Ravn, og værg dit Liv!
Dit Øie jeg ud vil stinge,
Og skjære med min skarpe Kniv
Alt under din venstre Vinge.”
Hun fløi over de Sletter ⁊c.
„— Nu har jeg dræbt den lede Ravn
O, Germand, Hjertenskjære!
Nu vil jeg til din Moder hjem,
Hvis Falken mig kunde bære.”
— Hun fløi fra Stranden op igjen,
Men Falkevingerne dale.
Det var for Germand Gladensvend
Hun sank i Bølgerne svale.
Hun fløi over de Sletter,
Hun fløi over salten Vand.
Aldrig vender Irmindlin
Tilbage til Danmarks Strand.