Henrik Hertz (1797–1870)

Det varme Hjerte har hørt op at banke,

Hans Haand er kold, og Siels Lys er slukt.

Forløft er Sjælen, og den dybe Tanke

Fra Jorden løftet i dens sidste Flugt.

I Midnatstimen, i den stjerneklare,

Urania sig nærmed’ til sin Ven.

Hun tog hans Haand: „Vor Vandring skal besvare

De Tvivl, hvortil din Forskning gav sig hen!”

Ak, hendes Stjernekrands var svøbt i Flor;

Med Sorg hun drog ham fra en sorgfuld Jord.

Thi vel hun vidste, aldrig at erstatte

For os var denne Aand, der nu drog bort.

Hos os var Tabet, hos de Efterladte,

Tab af det Herlige, vi kaldte Vort.

Og Tabet Alles var; thi han, der higed’

At løse Livets Gaader, Tvivlens Baand,

Endog den Ringeste han har beriget,

Selv denne styrket har hans lyse Aand.

Og Rig og Fattig, eens til ham i Gjæld,

Blev qvæget af hans muntre Lunes Væld.

Og han, den sjeldne Mester, vi berømme,

Saa dyb i Tale, liflig i sin Sang,

Et kjærligt Sind gik ud fra Hjertets Strømme —

Kun Slethed uden Skaansel han betvang.

En evig Krands skal om hans Minde slynges!

Siig ei, han hørte til en ældre Tid;

Thi fjerne Fremtids-Slægter skal forynges

Som i hans Sang, saa i hans Tales Vid.

Men vi, hvem gavmild han saa Meget gav,

Til Tak vi har kun Taarer ved hans Grav.