De bundne Toner
(For Studenter-Sangforeningen ved en Concert for Damer)
(For Studenter-Sangforeningen ved en Concert for Damer)
Fra et usynligt Skjønheds-Rige,
Fra Harmoniers Hjem,
Udødelige Toner stige
Og bruse mægtig frem.
Den tause Jord, de stille Vande
Ved dem erholde Røst,
Og Luftens Svingninger sig blande
Ved dem til Qval og Lyst.
Men vildsomt hine Toner fare
Henover Hav og Land,
Og vildsomt Bjergets Sider svare
Hiin Røst fra Luft og Strand.
Og som i Smerte Skoven suser,
Berøvet Skjønheds Lov,
Og, som det jamred’, Havet bruser,
Vilkaarlighedens Rov.
„Kan hine Toner ikke bindes,
Som Gud engang dem bandt?
Kan ei for Skjønheds Rige vindes
Hvad vi fra dette vandt?
Kan ikke Støvets Villie styre
Den betvungne Klang,
Der bruser gjennem Stormens Lyre
Og gjennem Havets Sang?”
Og see, de spredte Toner stige,
Paany de sig befrie
I Støvets Bryst, i Sangens Rige,
Ved Tact og Harmonie.
Som af et Chaos Verden kaldtes
Og blev i Rhythmus bragt,
Saaledes Tonerne gestaltes
Paany ved Rhythmers Magt.
Fra Havet lvser sig dets Smerte,
Dets Jubel og dets Fryd;
Fra Jordens tause Moder-Hjerte
Et Suk med dæmpet Lyd;
Og Stemmer gaae fra Skovens Kroner,
Og Nyn fra Strandens Siv:
Og i vort Bryst de spredte Toner
Erholde gjenfødt Liv.
— Fra et usynligt Skjønheds-Rige
Gaae Sangens Toner ud,
Og allerhelst igjen de stige
Paa hver en Skjønheds Bud.
Den Krands, vort Chor af Toner binder,
Den former sig med Lyst
For Eder, skjønne Huldgudinder,
Der lytte til vor Røst.