Paa Volden store BededagEn lille niaars Pige taler.Klokker! I, der snart saa trist,Snart igjen saa muntert klinge,Gid om Noget, jeg gad vidst,I mig Budskab kunde bringe!Bedeklokker! I, der slaae,Nogle dybe, Nogle klare,Gid I kunde mig forstaaeOg mit Længsels-Suk besvare!Jeg har tænkt mig mangen Dag,Naar jeg eensom gik og tallteEders høitidsfulde Slag,At det var paa mig I kaldte.Og mens nu I brumme nedSom med tusind aabne Munde,Nægter I mig vel Besked?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”Det var smukt, og Tak forud!— Seer jeg Folk paa Gaden vandre,Beder jeg saa tidt til Gud,Jeg maa blive som de Andre.Men min Hat er vendt og slidt —Hvo skal vel en ny mig unde!Troer I, dette Shawl er mit?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”Og heroppe, hvor man gaaer,Medens I fra Taarnet klinge,Jeg, som et forvildet Faar,Synes mig forskudt og ringe.Var det Uret, om jeg fikKlædt mig bedre, hvis jeg kunde?Om lidt pæn og net jeg gik?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”O, men jeg har drømt og drømt,At jeg gik som de Galante,At en Herre kom saa ømt,For at hente mig hos Tante.Og den Stads, som jeg lod see,Alle skulde mig misunde!Mener I, at det vil skee?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”Ikke? Det var dumt og flaut!Her, blandt Damer — o saa fine!Al min Pynt mig gjør benaut.Bli’er jeg aldrig da som hine?Er til Armod jeg fordømt?— „Ingenlunde! Ingenlunde!” —Skeer det da som jeg har drømt?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”Nu, saa svarer mig da blot:Kan, før dette Aar er omme,Ikke jeg som Andre godtOgsaa lidt paa Farten komme?For Exempel, snart paa Bal?— „Ingenlunde! Ingenlunde!” —Hvad? Maaskee jeg aldrig skal? —— „Ingenlunde! Ingenlunde!”Naa da — ja, saa var der Eet, Jeg endnu af Jer gad vide.Tante siger, dette SkridtBør man tænke paa itide.Troer I, jeg bli’er gift iaar?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”Kan I da mig sige, naar?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”Kan I ikke? Nu jaja,Det har sagtens ingen Fare.Saa Farvel! Jeg maa herfra.Derpaa kan I altid svare.Ta’er ei ilde op, jeg gaaer!— „Ingenlunde! Ingenlunde!” —Bli’er jeg gift til næste Aar?— „Ingenlunde! Ingenlunde!”