Saa høj en Sol, saa ren en Luft,
i pilsnar Flugt de Svaler gaar;
Blaairisken i Elmens Top
lovsynger glad den unge Vaar.
Hist bugter Bækken sig saa blaa,
som strømmed den fra Himlen selv,
hvor Skyer, biende paa Vind,
er ankret paa det blide Hvælv.
Og alting nyt som Elmens Løv,
og Markens friske Blomsterflor,
og Reden under Husets Tag —
men tom er Reden fra i Fjor.
Nu svulmer alt, som Ungdom har,
i Livets Fylde, Livets Lyst,
og Foraarsnattens Aande sød
sin Mildhed strømmer i hvert Bryst.
O, Pige, som har hørt min Sang,
kort er din Ungdoms Blomstervej;
fryd Dig i Vaarens varme Sol,
thi ak! Det er ej altid Maj.
Ja, elsk dit unge Hjærte fuldt,
og følg din gode Engels Spor.
Der fjedres intet Sangerbryst
i glemte Reder fra i Fjor.