Saa vidt over Verden gik Morgenens Vind:
I Mørkets Taager, forsvind, forsvind!
I raske Sømænd, hejs Sejl i Top!
Den røde Sol gaar af Havet op!
Den svang sig over det sovende Land:
Nu kommer Dagen! Op alle Mand!
Den fo’r over Skoven: Vaagn og sus!
Lad høre dit festlige Kronebrus!
Den bragte til alle Smaafugle Bud:
Nu skynd Jer at juble jer Glæde ud!
Den strøg over Gaard og Gavl med Lyst:
O, Morgenhane — oplad din Røst!
Den hvisked til Digets den blaa Viol:
Du aabne Dig for Guds kære Sol!
Den minded ind under Taarnets Tag:
Nu sign, I klokker, vor Arbejdsdag!
Den aanded hen over den Kirkegaard:
Sov kun og vent til jer Time slaar!