†
†
Juletid, du Glædens Bringer,
Ventet af de Store, som de Smaa,
Du som paa Uskyldighedens Vinger
Hilser hver en Vraa!
Altid ei din Liliestængel
Vinker Engles Glæde til os ned;
Stundom henter du vel her en Engel
Til din Himmels Fred.
Ak! din unge Stjerne tindrer
Paa en Moders taarefulde Kind.
Hver en Fryd, hun ved din Glands erindrer,
Saarer hendes Sind.
Gaa forbi med bortvendt Mine,
Høitid, som tilforn os Glæder gav!
Skjul dit Festens Lys, naar Albertine
Føres til sin Grav!
Flyv til lykkelige Steder,
Hvor du ventes med din hulde Lyst;
O men nærm dig stille Den som græder!
Bring en venlig Trøst!
Siig: vort Haab med Sorgen mødes
Ved den Tabtes vinterlige Grav;
Hvisk: at Festen, da vor Frelser fødes,
Hende Frihed gav.