†
†
Tung og lang var, Jordiske din Liden,
Let og kort, Forklarte, hvad du leed!
Thi du vandt jo Seirens Krands i Striden:
Ringe kun er hvad man saaer i Tiden,
Mod den rige Høst i Evighed.
Glæd dig, Sjæl, ved din Triumf i Døden!
Syng en Morgenlovsang til din Gud!
Thi du vækkes jo med Morgenrøden;
Herligt sletter Østens unge Gløden
Nattens frygtelige Blendværk ud.
Korset her at bære blev dig Vane,
Mens du stred din Kamp i Støvets Baand,
Sving nu, Salige, ved endte Bane,
Seirens røde, korsbetegnte Fane,
Som til Gjengjæld løftet har din Aand!