†GravskriftTung og lang var, Jordiske din Liden,Let og kort, Forklarte, hvad du leed!Thi du vandt jo Seirens Krands i Striden:Ringe kun er hvad man saaer i Tiden,Mod den rige Høst i Evighed.Glæd dig, Sjæl, ved din Triumf i Døden!Syng en Morgenlovsang til din Gud!Thi du vækkes jo med Morgenrøden;Herligt sletter Østens unge GlødenNattens frygtelige Blendværk ud.Korset her at bære blev dig Vane,Mens du stred din Kamp i Støvets Baand,Sving nu, Salige, ved endte Bane,Seirens røde, korsbetegnte Fane,Som til Gjengjæld løftet har din Aand!