Johan Ludvig Heiberg (1791–1860)

Der er et helligt Borgerbrev,

Som ene Musen skriver;

Enhver, som derved Borger blev,

I Guders Hjem det bliver.

Alt paa Din Vugge Musens Gunst

Dig indskrev i sit Rige,

Og Indfødsret Dig gav Din Kunst

Iblandt Udødelige.

Og Den, som fik et sligt Patent,

Er Borger trindt paa Jorden,

I hvert et Land, hvor Lys er tændt,

I Syden som i Norden.

Syv Stæder stredes om Homer,

For Landsmand ham at kalde;

Mod Dig den hele Verden seer,

Om Dig de strides alle.

Men har Du vundet Borgernavn

I fjerne Land og Stæder,

Med Stolthed nævner Kjøbenhavn

Sig Vuggen for Din Hæder;

Og aldrig glemmer Axelstad,

At Du den ei forgjetter;

Sin Borgerkrands, sit Egeblad

Den om Din Laure fletter.

Naar snart paa Moderstadens Grund

Din Kunsthal høit vil stande,

Og lokke Folk til Øresund

Fra Verdens fjerne Strande:

Da Stadens Borger mindes vil

Ved dine Mindesmærker,

At Du, som hører Verden til,

Er vor i Liv og Værker.