Til Thorvaldsenfra Staden Kjøbenhavn.Der er et helligt Borgerbrev,Som ene Musen skriver;Enhver, som derved Borger blev,I Guders Hjem det bliver.Alt paa Din Vugge Musens GunstDig indskrev i sit Rige,Og Indfødsret Dig gav Din KunstIblandt Udødelige.Og Den, som fik et sligt Patent,Er Borger trindt paa Jorden,I hvert et Land, hvor Lys er tændt,I Syden som i Norden.Syv Stæder stredes om Homer,For Landsmand ham at kalde;Mod Dig den hele Verden seer,Om Dig de strides alle.Men har Du vundet BorgernavnI fjerne Land og Stæder,Med Stolthed nævner KjøbenhavnSig Vuggen for Din Hæder;Og aldrig glemmer Axelstad,At Du den ei forgjetter;Sin Borgerkrands, sit EgebladDen om Din Laure fletter.Naar snart paa Moderstadens GrundDin Kunsthal høit vil stande,Og lokke Folk til ØresundFra Verdens fjerne Strande:Da Stadens Borger mindes vilVed dine Mindesmærker,At Du, som hører Verden til,Er vor i Liv og Værker.