Petrus Hørberg
(Sonet efter det Svenske.)
(Sonet efter det Svenske.)
Den ædle Petrus gik i Sorgens Dale
Med Frelseren, sin Mester og sin Ven.
De skiltes ad, men mødtes snart igjen
Blandt Engle hist i Evighedens Sale.
Saa monne Mesteren til Petrus tale:
„Jeg elsker Verden, mig forglemmer den;
Gak, og opliv paany Forsoningen,
Thi ene den kan Hjerterne husvale.”
Han fatter Penslen i sin fromme Haand,
Og maler Jesus, i hvis Blikke throne
De Straaler, Evigheden kalder frem.
Du fæster os til Gud med skjønne Baand:
Siig, at vi græde ved hans Tornekrone,
Naar Du tilbagevender til dit Hjem.