Til F. P. J. Dahl
ved hans Ansættelse som Lector i Philosophie ved
ved hans Ansættelse som Lector i Philosophie ved
Universitetet i Christiania 1815.
Universitetet i Christiania 1815.
Mangen undres, at Du ombytter Danmark med Norge,
Sletten med Klippernes Land. Ikke forundrer det mig.
Hvis ei Tænkeren vilde bestige de steileste Klipper,
Lærte han aldrig at staae tryg paa den farlige Pynt,
Uden at svimle ved Afgrundens Rand, da vilde han aldrig
See en vid Horizont, uden at blændes deraf.
Snart den friskere Luft paa Fjeldet skal læge hvad Slettens
Tungsind voldende Damp muligt har smittet Dig med.
Bad Dig, nærmere Himlen, i Solens stærkere Straaler;
Men naar den synker i Vest, lad den erindre Dig huldt
Ved det rødmende Blaae, Erindringens hellige Farve,
Om det Venskab, som tro hjemme paa Sletterne boer.