Siig, vil du ei mistænke mig,
Naar jeg en lille Ring dig bringer?
Den vil dog ei besnære dig,
Men ydmygt kun sig slynge om din Finger.
Som en beskeden lille Ting,
Den vil en lille Plads kun tage.
Frygt ikke! Til en Brudering
Den lade vil et større Rum tilbage.
Den sidde vil i Ydmyghed
Og ganske ubemærkt af Alle,
Naar kun fra dine Øine ned
Et lille venligt Blik paa den maa falde,
Og lede dine Tanker hen
Til ham, som den at give vover,
Og som for evigt gjennem den
Med Yndighed og Uskyld sig trolover.