Heraus, du Kjøbenhavner, og see dig rigtig om!
Dit Hoved er forstyrret, din Hjerne den er tom.
Du synge vil en Maisang, og gjør dig ei den Flid
At see paa Engen, førend du siger, den er „hvid.”
Dog undrer det mig ikke. Du er den samme Quis,
Til hvem for længe siden hver Læser sagde: Kis!
Du skrev om Lireballer, hvorpaa du ikke var,
Og nu i Mai du drømmer om hvide Januar.
I Det, hvorom du taler, der, seer man, er du ei,
Og dog om Alt du taler med dristigt Ja og Nei.
Deraf man da kan slutte, foruden lang Proces:
Du overalt er ude; dit Hjem er ingensteds.
Du raader til en Vandring fra Stadens Larm og Splid,
Og siger dog om Engen, at den endnu er hvid.
Du raader til at glemme vort gode Kjøbenhavn,
Og viser dog, at ene du kjender det af Navn.
Thi hvordan kan du sige, Buffona frugtbar er?
Iaar hun Intet fødte; det veed jo dog Enhver.
Thi Freias Alter, veed jeg, er gammel og forbrugt,
Og, selv med nye Viser, dog intet nyt Product.
Desuden, da den Lykke, det gjorde, kun var tynd,
Saa synes mig, at røre ved denne Byld, er Synd.
Lad Du Buffona seile kun i sin egen Sø,
Og siig ei, den er frugtbar, hvem selv du kalder „Mø.”
Du siger, Melpomene har faaet et farligt Saar.
Min gode Ven, din Kundskab er neppe fra iaar.
Hun trives paa det Bedste; det gjør dig største Tort,
At ei du hendes Tilstand har læst hos Peder Hjort.
Heraus, du Kjøbenhavner, og see dig rigtig om!
Naar Tingen først du kjender, du fælder anden Dom.
Man ellers let formoder (Mistanken er ei rar),
At du Copisten bringer de Nyheder, han har;
Og hjælper ham at tolke saa meningsløst og godt
Den høist beklagelige, den arme Walter Scott.
Men glem dog ei, hvorlunde det gik Hr. Hellesen,
Betænk, hvordan Copisten skjød Skylden paa sin Ven.
Gjør han ved dig det Samme, forspildt er din Credit;
Hvordan det saa vil gaae dig, det rimer noget frit.
Derfor jeg nok kan tænke, dig Staden er fatal;
Ja reis du kun paa Landet! den Plan er ei saa gal.
Brug Grøncuur eller Brøndcuur! Dit Blod, min gode Mand,
Er tykt, og til Fornyen af Humor trænge kan.
Geneer dig ikke! reis kun alt efter dit Behag!
Din Læser har vist ikke paa Passet lagt Beslag.
Is.
