Jeg træder frem som Prologus,
Zwar macht’s mir eben nicht Verdruß,
Pourtant la chose est difficile;
Thi hvor mit Øie søger Hvile,
Der Glanz der Gäste blendet so,
Que je ne trouve pas le mot.
Jeg om Forladelse maa bede,
Weil ich in dreyen Sprachen rede;
Cela n’est pas précisément
Af puur Forvirring denne Gang;
Wir geben nämlich (drôl’ de chose)
Ein Pot-pourri qui se compose
Af Dansk og Tydsk og Fransk tilsidst;
Drum mein’ ich, daß es billig ist,
Que le prologue vous rappelle
Den Ting, hvorfor vort Spøg vil gjælde.
Allein, in diesem Sprachgedräng’
Que je n’oublie pas, enfin,
Det, som er vigtigst for os Alle:
Der Wunsch, daß unser Scherz gefalle,
Et que l’hommage en soit offert
Til Den, hvis høie Fest det er.