Til Jer
(1827.)
(1827.)
Et Par af vore mindste Critici
Den Vane har at sige: „Vi.”
Hvad Pokker stikker dog deri?
Maaskee det er, fordi
Enhver ei ene staaer for alt sit Smøreri,
Men er i Handels-Compagnie
Med Sex, med Syv, maaskee med Ti,
(Foruden andet Samqvems Maskevi,
Som her jeg springe vil forbi).
Maaskee det har sin Grund deri,
At ogsaa Majestæter sige „Vi.”
Men er der mindste Sympathie
Imellem Majestæt og Critici?
Ja, da hver Enkelt seer i Recensenteri,
At hans Rival er blind paa Kundskab og Genie,
Maa Hver som dette seer, pardi,
Troe, han er selv for Blindhed fri,
At følgelig eet Øie staaer ham bi,
Hvorved som Konge han med Lov og Politi
Den Stat behersker, som hver Blind er Borger i.
Maaskee det er af Had til al Philosophie,
Der, naar den faaer et Stof, strax seer et Jeg deri,
At disse gode Critici
Multiplicere det til Vi,
For i en Ruf at faae Artiklen ganske fri
For al den Eenhed, som tilovers var deri.
Men snarest er det nok, fordi
Hver, skilt fra sine Fem, forbandet af de Ni,
Greb Pennen ved Apollos Raseri,
Og fik saa meget Grovt, saa meget Dumt deri,
At, hvis han ei det undertegned „Vi,”
Blev han ein ganzer Ochs, ein ganzes Vieh.
At hvert af mine Riim til eder siger „I,”
Det kommer af, at I jer titulere „Vi.”
Jeg.