Balsang for det venskabelige Selskab
(1826.)
(1826.)
Velkommen her ved dette Bord
Enhver som Glæden hylder;
Som synger med i muntert Chor,
Og gjerne Glasset fylder;
Som ved en yndig Piges Arm
Sig let og frit bevæger;
Som tømmer frisk og uden Harm
Det friske Glædens Bæger!
Lad gruble hvo har Grublen kjær!
Nu vil vi være glade:
Vor Konges Fødselsdag det er,
Idag vi Griller hade.
Ja, som en Digter alt har sagt,
Vi hade dem som Pesten;
Vi hylde her kun Glædens Magt,
Dens Ild opliver Festen.
O Lykke, som ei kjender Savn,
O Lyst foruden Lige,
At sværme ved en Piges Favn
I Harmoniers Rige!
Man svinger sig saa frit, saa smukt,
Som Fugl i grønne Skove,
Og lyder, selv i vildest Flugt,
Dog stedse Taktens Love.
O høie Lyst at sidde saa,
Med Pigen ved sin Side,
Med hvem man skal til Dandsen gaae
Alt ved de Toner blide!
Imidlertid vi skjemte froe;
See, Bacchus huldt os smiler,
Forbinder atter To og To,
Mens Dandsens Muse hviler.
Een Tanke dog er Alle nær,
Alt vinker Druesaften:
Vor Konges Fødselsdag det er,
Som samler os iaften.
Han leve længe! Sildigt gaae
Han hjem til sine Fædre!
O gid vi ofte samles maae,
For denne Dag at hædre!