Sang for det tause Par
(Til Melodie af Weyse.)
(Til Melodie af Weyse.)
I Venner, som hørte saa mangen Gang
De Toner, som klang
Om Elskov og krigerske Landser,
Naar Ida for lyttende Klynge sang
Romancer:
I vide, at Ridderen loved med Ed,
Sin Kjærlighed
For Hver og Een at fortie,
Og ingen Sjæl i sin Hemmelighed
Indvie.
Forsvunden er længst den hellige Skik,
Da Ingen fik
At vide hvad To kun bør skue,
Nu røber Enhver med Ord og med Blik
Sin Lue.
Og derfor hilse vi dobbelt froe
De elskende To,
Som Følelsen tause bevarte,
Saa Ingen den kjærlige, lønlige Tro
Erfarte.
Men Hymen røber med Sang og Spil
Hvad Amor vil
Med Taushed i Natten fordølge.
Han vinker de Tvende med Faklernes Ild;
De følge.
Og Pagten, som længe forborgen var,
Nu aabenbar
Sig viser til Alles Gammen.
Gid længe det leve, det tause Par,
Tilsammen!