Vi hilse Dig i samlet Chor,
Du vor og Landets Fader,
I Haabet, at et Velkomst-Ord
Din Mildhed os tillader.
Vel er det kun en barnlig Røst,
Som hæves til Din Ære,
Men ogsaa Barnets unge Bryst
Kan Dig erkjendtlig være.
Den Sang, som Du os lære lod,
Skal ei ufølsomt klinge;
Vi Dig, som er saa mild og god,
Dens første Offer bringe;
Og Barnets fromme Bøn til Gud
For sin og Landets Fader
Gaaer ei fra Hjertet uhørt ud
Til Himlens Stjernerader.