Formælingen imellem Kronprindsesse Caroline og Prinds Ferdinand
Ved Theater-Saisonens Begyndelse den 1ste Septbr. 1829.
Ved Theater-Saisonens Begyndelse den 1ste Septbr. 1829.
Naar Sommeren taber sit yndige Grønt,
Naar Vintren, den mørke, sig nærmer,
Da samler os Musernes Tempel saa skjønt,
Der Tanken saa sommerligt sværmer.
Det aabnes idag, under festlige Spil;
Dannemarks Stjerner tindre dertil.
Violen er visnet, men Danrigets Mark
Langt skjønnere Spirer forynge:
Vor Konge! Du staaer som en kjær Patriark
I Børnenes elskende Klynge.
Lyksalig den Hersker, som føler med Lyst
Menneskets Lykke, Faderens Trøst!
I Stormene prøvet som Yngling og Mand,
Skal Havblik Din Alderdom krone.
Nu svæver jo Fred over Frederiks Land,
Og Kjærlighed bærer hans Throne;
Nu spirer hans ældgamle Stamme paany,
Himlen sig aabner, Stormene flye.
Hvad Vaaren os loved, da Fuglene qvad
Om Elskov paa Dannemarks Sletter,
Det holder nu Høsten; dens sildige Blad
Et Foraar igjen os forjætter;
Da spire de smilende Knopper jo frem;
Danmark! dit Haab indsluttes i dem.
O elskede Slægt, hvis uplettede Glands
Er Dannemarks Stolthed og Ære!
Vor Kjærlighed bandt dig en Evighedskrands;
Til evige Tid du den bære!
Med Samklang i Hjerter, med Samklang i Ord
Hilser dig Danmarks jublende Chor.