Forlovelsen imellem Kronprindsesse Caroline og Prinds Ferdinand
Mai, 1829.
Mai, 1829.
Nu smiler alt den unge Vaar,
Sig Skoven snart vil smykke;
Nu snart bekrandset Bøgen staaer,
Og breder ud sin Skygge.
Mens Dannerskoven grønnes blid
I Foraarsolens Flamme,
Forynger sig paa samme Tid
Dens allerældste Stamme.
Vi saae dens yngste Skud i Høst
Sig kjærlig sammenføie,
To andre see vi nu med Lyst
Sig mod hinanden bøie.
Mens hver en Blomst paa Floras Vei
Staaer Brud i Morgenglandsen,
Har Skjoldungstammen og sin Mai,
Og bærer Brudekrandsen.
Og Danmarks Børn forsamle sig
I Træets brede Skygge:
O hulde Mai, vi hilse dig!
Her er det Lyst at bygge!
Naar Kongestammen vaarlig staaer,
Naar du dens Væxt forskjønner,
Er det i Kongens Hjerte Vaar,
Og Vaar for Danmarks Sønner.
Høit vidne skal vor Jubellyd,
At i vor Barm har Sæde
Vor Konges høie Faderfryd,
Vor Dronnings Moderglæde.
Velsign, o Gud, de Grene to,
Som nu sig slynge sammen!
Dem blive Danmarks Hjerter troe!
Hil være Skjoldungstammen!