EpilogFremsagt af Jomfru Laura Haß ved den af Hr. Haß den 17deMarts 1830 givne Aftenunderholdning. Mens Vaaren kæmper end mod Slud og Kulde,Og kun ved Kamp til Seiren komme kan,Mens alle Hjerter flagre mod den Hulde,Hvis Smiil forjage vil den graa Tyran,Mens Foraarsfølelsen i alle HjerterAlt vaagner sødt, og sværmerisk alt flyerFra Vintrens nu forglemte Sorg og SmerterTil grønne Skove, purpurrøde Skyer,Vi aabned her en ringe Foraarshave,Hvor Kunstens Blomster huldt i Bedet stod;En simpel Krands vi bragte Dem i Gave,Og De modtog den venligt, som det lod;Thi ogsaa Kunsten vækker Foraarslængsel,Og Poesie er selv en vaarlig Sol,Hvis milde Gave sprænger Barmens Fængsel,Lig Duften af den første Martsviol.O! blev det vor beskedne Krands forundet,At minde Dem om dette Trylleri,Da er vor Stolthed Aftnen, som er svundet,Og Ingen er taknemmelig, som vi.