Epilog
ved Blinde-Institutets Concert,
ved Blinde-Institutets Concert,
den 15de Februar 1828.
den 15de Februar 1828.
Fremsagt af en blind Elev.
Fremsagt af en blind Elev.
Skjøndt ingen Straaler for vort Øie tindre,
Er i vor Sjæl dog ikke derfor Nat:
Taknemmelighed lyser i vort Indre,
Lig Solens Ild, og varmer ikke mindre;
Den Blinde selv er ei af Lys forladt.
O Held Enhver, hvis Godhed os bereder
Den indre Dag, som Mulm og Mørke spreder!
Lad vore Hjerters Tak os offre Dem!
Forgjæves efter Dem vort Øie leder,
Men vore Hjerter er et bedre Hjem,
Usynlige Velgjørere, for eder!