Groa er Navnet paa en afdød Qvinde, som ligger begraven i en Høi. Hendes efterladte, eneste Søn, endnu ung og uerfaren, og for tidlig berøvet den ham veiledende Moder, gaaer om Natten hen til Gravhøien, vækker den Døde, og beder hende om Raad og Beskjermelse for sin forestaaende Vandring gjennem den mørke Fremtid.