Den christne Slavinde
et Digt i to Romancer
et Digt i to Romancer
1.
Den gamle Kong Astolf sukker,
Hans Sjæl er sorrigfuld,
Thi Døden, som ei kan vindes
Med Smiger og med Guld,
Den sidder nu paa hans Tærskel,
Og stirrer i Hallen ind,
Hvor Drottens eneste Barn
Hviler med blegen Kind.
Hvad hjalp ham nu hans Rigdom
Og al hans Herskerglands,
Og at han tidt havde vundet
I Slaget Seirens Krands,
Hvad hjalp hans Helterygte,
Der spredtes fra Vest til Øst;
Hvad hjalp ham de falske Guder,
Som hidtil vare hans Trøst?
Hvad Kunst og Indsigt mægted,
Det dengang blev forsøgt,
De lærdeste Mænd og de Vise
Raadsloge med Kunst og Kløgt,
Om de kunde frelse det Kongebarn
Fra Sygdom og tidlig Død,
Dog groede den Urt ei paa Jorden,
Der lindred Barnets Nød.
Det var i de første Dage,
Der skjænked os Christi Fred,
Da Sandhedens piinte Vidner
Med Glæde for ham led,
Da selv han nys havde vandret
Paa Jord til Menneskets Trøst,
Da Troen flyttede Bjerge,
Saa Smerten blev til Lyst.
Da traadte frem en Hofmand,
Han tjente ved Kongens Bord,
Han bøied dybt sit Hoved,
Han mæled et selsomt Ord:
„Jeg veed en fattig Qvinde,
Hun er af ringe Stand,
Og dog hun eier Kræfter,
Som ei begribes kan.
Hun sanker ei Urter og Rødder
Ved Midnatsmaanens Skjær,
Hun offrer til ingen Guder
I Skyggen af dunkle Træer.
Hun blev i Krigen fangen,
Hun træller Dag og Nat,
Dog frelser hun tidt de Syge,
Som Lægen har forladt.”
Man henter den fattige Qvinde,
Hun kommer paa Kongens Bud,
Hun siger: „Om det skal lykkes,
Det veed kun Himlens Gud.”
Hun staaer ved den Syges Leie,
Hun bøier sig til ham ned,
Da mæler den stolte Konge,
Og sukker tungt derved:
„Hans Læber ligned en Rose,
Der smiler i Morgenglands,
Hans Øie ligned et Solblink,
Der funkler i Vaarens Krands;
Han svæved saa let over Engen,
Som Hjorten med sin Hind,
Men nu han ligner de Blomster,
Der visner i Vintervind.”
„Det er den gamle Klage”,
Saa svared den Qvinde fær,
„At Menneskets Vaar bortsvinder
Som Regnbuens lette Skjær.
Det blander Sorg og Veemod
I Jordens bedste Lyst.
Men nu maa Du her ei dvæle,
Hvis jeg skal bringe Trøst.”
Hun synker hen i Tanker,
Den Qvinde gjæv og stærk,
Ret som om Kraft hun samled
Til et alvorligt Værk;
Hun staaer i Hallen ene Kongens
Med Kongens blege Søn,
Saa knæler hun ved hans Leie
I from, alvorlig Bøn.
De Ord, hun da mon tale,
De bleve mig aldrig sagt,
Dog stor var Ordets Virkning,
Og stærk var Bønnens Magt;
Hun dvæled fra Solens Nedgang
Til dunklen Midnatsstund,
Tidlig den næste Morgen
Var Drengen karsk og sund.
Da skjælver den Drot af Glæde,
Han favner sin frelste Søn,
Han siger: „Du gode Qvinde,
Du skal ei savne Løn.
Jeg skjænker Dig Frihed og Ære,
Jeg smykker med Guld Din Hal,
Alt, hvad Du vil begjære,
Dig aldrig negtes skal.”
Hun svarer: „Jeg mig bryder
Om Guld og Hæder ei,
Men dersom Du vil forlade
Den mørke Vantros Vei,
Og følge Jesum Christum,
Den høie Himlens Søn,
Da skjænker Du mig den bedste,
Den allerherligste Løn.”
Da skifter Kongen Farve,
Til Harm sig vender hans Hu,
Han siger: „Forvovne Qvinde,
Hvad vil, hvad fordrer Du?
Skal nu jeg svigte de Guder,
Der fulgte mig nær og fjern,
Der skjærmed mit Land gjennem Sekler
Og var mine Fædres Værn?
Skal nu jeg forraade de Magter,
Der styrket har mit Mod,
Der hærded i Kamp mit Glavind,
Saa Fjenden sank i Blod?
Hvis Andre saa frækt havde talet,
Ei skulde de glædes derved,
Men da Du min Søn har reddet,
Jeg skjænker Dig Frihed og Fred.”
2.
Kong Astolf bestiger sin Ganger,
Alt i den sene Høst,
At lege med Piil og Bue,
Det var hans bedste Lyst.
Han jager det grumme Vildsviin,
Dertil den stærke Bjørn,
Tilsidst han sig forvilder
Bag Klipper, Krat og Tjørn.
Men Stormen i Luften larmer,
Den hæver høit sin Røst,
Et hundredfoldigt Echo
Den svarer fra Klippens Bryst,
Da skjælver den lette Ganger,
Den mon til Fjeldet flye,
Den løber omkaps med Vinden
Og med den vilde Sky.
Han hører Bække suse,
Han hører Vande gaae,
Tilsidst hans Ganger standser
Alt i den Dæmring graa.
Kong Astolf springer af Hesten,
Han kjender ei meer sin Vei;
Han staaer ved Dybets Afgrund,
Og dog han seer den ei.
Men Regnen falder i Strømme
Paa Nattens sorte Sti,
Det var, som om dunkle Drømme
I Taager ham gled forbi;
Og Hvirvelvinden begynder
Sin gamle Leg paany,
Det var, som en Regn af Stene
Faldt ned fra vilden Sky.
Der blinker Lyn paa Fjeldet,
Da skuer den Herre bold
En steil og lodret Klippe,
Der ligner en uhyre Trold;
Om Issen den bærer en Steenkrands,
Den kneiser bag Krat og Torn,
Med hundrede Tinder og Takker
Og Tænder og skarpe Horn.
Men rædselfuldl sig sænker
I Dybet ved hans Fod
Et Svælg vel tusind Alen,
Da svinder brat hans Mod.
Det var, som blege Gjenfærd
Opstege fra Dal og Vang
Og lokked ham ned i Svælget
Med selsom Tryllesang.
Da løfter ham Stormens Vinger,
„Ak!” sukker den Herre god,
„Skal jeg i Afgrundssvælget
Nu bades i eget Blod!”
Men Hvirvelvinden ham hæver,
Hans Uheld vorder Held,
Thi som en Fugl han svæver
Nedad det bratte Fjeld.
Han skimter en Glands i det Fjerne,
Mildtfunklende, bleg og hvid,
En Flamme, liig en Stjerne,
Der blinker ved Midnatstid.
Den sender de lange Straaler
Imellem Busk og Træer,
Og midt i Vindens Hvirvel
Den brænder med roligt Skjær.
Da mæler Konning Astolf
Med Øiet mod Lyset vendt:
„Nu har jeg lært Frygt at kjende,
Som før jeg ei har kjendt”.
Saa skrider han dristig fremad,
Hans Angst er nu forbi,
End falde tunge Regnskyl
Paa Nattens dunkle Sti.
End Hvirvelvinden larmer
Rundt om de Klipper graae,
Han svøber sig i sin Kappe
Og agter ei derpaa,
Han vader gjennem Strømme,
Han trænger gjennem Krat,
Det fjerne Lys ham leder
Midt i den sorte Nat.
Tilsidst han seer i Skoven
En Plads for Træer bar,
Der brænder den stille Flamme,
Den skinner igjennem Glar;
Da klares atter Luften,
Og Nattetaagen flyer,
Han skuer den fulde Maane
Mellem de brudte Skyer.
Nærved det Lys sig hæver
Et Kors i Læ for Vind,
Det glimter gjennem Mørket
I Fuldmaanens klare Skin,
Og Træerne snoe sig sammen,
De ligner en dunkel Krands,
Det synes fast, som Flammen
Fra Korset faaer sin Glands.
Da træder frem en Qvinde
Bag Skovens gamle Træer,
Hun siger: „Min ædle Herre,
Du være velkommen her,
Da Du mig Frihed skjænkte,
Da flygted jeg herhen,
Jeg hemmelig stedse tænkte, —
Vi skulde sees igjen.
Jeg reiste her en Hytte
Ved Egetræets Rod,
Jeg tændte denne Flamme,
Der brænder ved Korsets Fod;
Her har jeg daglig knælet
For Dig i ivrig Bøn.”
Da kjender han den Qvinde,
Der reddet har hans Søn.
Han tænkte: det blev min Lykke,
At hun paa Jord er født.
Han siger: „Nu har Du atter
Betvungen den bittre Død;
Jeg droges mod Afgrundssvælget
Af en forfærdelig Magt,
Det Lys, Du i Natten tændte,
Det har mig Frelse bragt.”
— „Der er kun Een, der frelser
Fra Døden her og hist,”
Saa mæler den gode Qvinde,
„Hans Navn er Jesu Christ;
Thi han er Livets Kilde,
Han kuer Mørkets Aand,
Jeg er et ringe Redskab
Kun i hans stærke Haand.”
Kong Astolf staaer i Tanker
Ved Skovens dunkle Rand,
Hun fører ham til sin Hytte,
Hun pleier ham, som hun kan;
Hun reder der hans Leie,
Han synes glad og fro,
Men skjøndt han er træt og mødig,
Han finder ingen Ro.
Heel tidlig næste Morgen
Han samles med sine Mænd,
De takke de høie Guder,
At de ham fandt igjen;
De sige: „Vi søgte forgjæves
I Taager og vilden Blæst,
Vi saae kun dybt i Dybet
Din sønderknuste Hest.”
Han stiger igjen paa Fjeldet,
Hvor rislende Bække gaae,
Hvor Dødens Aand ham trued
Under de Klipper graae,
Hvor Bjerget lodret stiger
Og kneiser bag Krat og Torn,
Med hundrede Tinder og Takker
Og Tænder og skarpe Horn.
Han bøier sig ud over Dalen,
Han seer igjen med Gru
Det gabende Svælg i Dybet,
Da vexler fært hans Hu,
Han mæler: „De skjulte Kræfter,
Der gik fra Korset ud,
Har hjulpet mig tvende Gange,
Heel stærk er Korsets Gud.”
Saa vender han tilbage,
Han griber den Qvindes Haand,
Han siger: „Jeg har fornummet,
At Christ er Frelsens Aand,
Han hjælper i Qval og Mørke,
Naar Andet ei hjælpe kan,
Thi vil jeg, man skal ham dyrke
Nu i mit hele Land.”