Sang
ved de danske Studenters Afrejse til Island
ved de danske Studenters Afrejse til Island
Uro i Blodet,
Huen paa Ho’det,
Ungdom i Modet,
Synskredsen vid!
Banneret venter,
Løsen vi henter:
Danske! Studenter!
Nu er det Tid.
Danske Studenter!
Nu er det Tid.
Snart vi betræder
sagnrige Steder.
Frændskabets Kæder,
brast de itu?
Ret er det bedste.
Ej blot vi gæste
Island. At fæste
prøve vi nu!
Island at fæste
prøve vi nu!
Fjældkvinde kaldes
Øen i Skjaldes,
Øen i alles
prisende Ord,
Dronning og fager,
Snekronen rager
højt op. Vi drager,
Fæller, mod Nord.
Højt op vi drager,
Fæller, mod Nord.
Sekelet mælder
end, da det kvælder:
Ofte hun hælder
Panden mod Arm.
Hid har hun skuet.
Skuffet og truet
fandt kun sig, kuet.
Mildn hendes Harm!
Fandt hun sig kuet,
mildn hendes Harm!
Bitterlig var den.
Lad da Kokarden
være Standarten,
føre os frem!
Frem for at tage
Danmark tilbage
Hjærter. — Den drage
sejerrigt hjem.
Hjærter den drage
sejerrigt hjem!