Alle Ferskenens Blomster hang
fulde af Draaber fra Gaarsnattens Regn.
Om Aftenen gik en Pige
henad en Havegang.
Hun plukked en Gren og gik ind med den,
stillede foran sit Spejl den hen
og sagde til Vennen: „Kæreste Ven!
Er den vel saa smuk som jeg?”
Han svared: „Skøn som denne Gren
er ikke du, er der ikke en.”
Skælmen lod, som hun troed derpaa, —
fortørnet op hun saa.
Grenen hun rev med sin Haand itu,
som om hun paa ham var vred,
kasted saa dens Stykker
for Svendens Fødder ned:
„Er du ikke saa glad for mig som for
de døde Blomster her,
sov saa hos din Gren i Nat
og se, hvad den er værd.”
(Japansk. Efter Otto Hauser).