„Jæ har sovet for længe til Maaren i Dav,”
sa’e Niels, medens søvnigt han nikkede.
„Klokken va’ seks omtrent paa det Lav,
da jæ vovnede ved a’ jæ hikkede.
For jæ va’ til Basselgilde
i Gaar hos vor Gartnér,
aa det blev sgu Såtens silde,
for vi skulde immer ha’ mer.
Det sidste, vi fik, va’ en Kaffeknæjt
som mesten det hele var Rom,
aa vi va’ lidt mere fulde,
da vi gik, end da vi kom.
Men Folk ska’ la’ være aa drikke,
naar Folk ska’ op Klokken fem —
Aa jæ ved den Unde ikke,
hvordan jæ kom ordentlig hjem,
for jæ va’ dundrende fuld,
aa gik som en nyfødt Kal’
aa brækkede mig paa vort Gulv,
aa Konen ble’ lynende gal.”