Steingrímur Thorsteinsson
i Anledning af hans firsindstyvende Fødselsdag.
i Anledning af hans firsindstyvende Fødselsdag.
Nu hil dig, Sanger i det høje Nord!
Din Ungdoms og din Manddoms Tid er svundet;
men end er Aaen ej i Havet mundet —
Perler den træder paa sin Sølversnor.
Da sidst vi skiltes »ved det brede Bord«,
havde to Strømme samme Leje fundet,
og endnu føler jeg mig lænkebundet
ved gamle Baand til Islands gamle Jord.
Den dukker frem i dine fagre Sange —
jeg føler Stænk af Hvidaas Strøm den stride
og Morgenpust af Fjældets friske Vind,
ser Leen gaa i Laugardalens Vange
og Hesten strække ud og Dagen lide
og Maaneseglet over Heklas Tind.