Naar klart jeg ser, at du mig ej kan lide,
at du med haanligt Blik mig har forskudt,
vil mod mig selv jeg kæmpe paa din Side
og god dig kalde, skøndt din Ed blev brudt.
Bedst om min egen Svaghed underrettet,
kan til din Hjælp jeg nævne sligt et Tal
af skjulte Fejl, hvormed jeg stygt er plettet,
at ved mit Tab du Hæder vinde skal.
Og heller ikke jeg skal Vinding savne;
thi mens jeg bøjer al min Hu mod dig,
min Uret mod mig selv jo dig vil gavne
og derved atter dobbelt gavne mig.
Saa dyb en Kærlighed til dig jeg nærer,
at jeg for din Skyld villig Uret bærer.