Hvo siger mest? Hvem kan vel mere sige
end denne Ros: du er alene dig?
Thi heri rummes det, som til din Lige
— den eneste, du har, — kan vise Vej.
Den Pen er gold og arm, som ikke evner
at brede om sit Stof en Smule Skær;
men hvis om dig din Digter ikkun nævner,
at du er dig, saa faar hans Digtning Værd.
Lad blot ham sanddru prente alle klare
og rene Træk, Naturen i dig drog,
saa skal hint Billed vel hans Ry bevare,
og overalt beundres skal hans Sprog.
Men se, den Ros, du bejler til og faar,
paa Højde med sin Genstand aldrig staar.