Sandt nok, min Muse har du ikke ægtet,
og derfor kan med ren og pletfri Færd
du overse — den Ret blev ej dig nægtet —
de Ord, der viet blev dit Skønhedsværd.
I K undskab og i A asyn lige fager,
du finder, at min Ros du overgaar,
og derfor du m it Stem pelbilled vrager
for dem, som op med Tidens Fordring naar.
Og gør kun det; men naar saa de har talt
med Kløgt og Kunst og snirklet Verset hen,
saa vid: din sande Skønhed sandt blev malt
i simple Udtryk af din sanddru Ven; —
Hvor Kinden mangler Blod, der kan de sætte
den plumpe Sminke, — du er ej den rette.