Enten skal jeg dit Gravvers skrive, eller
du leve skal, naar jeg i Muld er gemt;
men Døden ej i Støv dit Minde fælder,
skønt hver en Del af mig vil blive glemt.
Derfor dit Navn et evigt Liv skal have,
skønt ingen ænser mig, mens frem han iler:
jeg faar en Grav blandt Jordens andre Grave,
mens du for Verdens Øjne gravlagt hviler.
Dit Monument skal mine Digte være,
som læses skal af Øjne, end ufødte;
og Fremtids Tunger vidt omkring skal bære
dit Ry, naar vor Tids Kræfter er forødte;
Og du — slig Styrke ved min Pen der klæber —
skal leve fort paa Menneskenes Læber.