Men vær tilfreds: thi naar hin barske Magt
mig slæber bort og ingen Henstand giver,
er af mit Liv i disse Linjer lagt
en Del, som dig et stadigt Minde bliver.
Naar du betragter dem, da ser dit Øje
det af mit Væsen, som var viet dig:
med Støv maa Jordens Støv sig lade nøje;
min Aand er din, den bedste Del af mig.
Saa er det Livets Bundfald kun, du mister,
den døde Krop, hvor Orme Bytte finde,
det Støv, hvis Styrke for et Knivstik brister,
for usselt til at gemmes i dit Minde.
Alene hvad det rummer ejer Værd,
og dette har du i min Digtning her.