Hvis intet nyt os nogensinde møder,
hvor bliver da vor Hjærne trist besnæret,
som, mens den stræber mod det ny, kun føder
for anden Gang et Barn, der før har været!
O kunde Saga føre mig tilbage
femhundred Aar og i en gammel Bog
dit Billed vise mig, fra hine Dage,
da Tanken først blev sat i Skrifttegns-Sprog, —
Saa jeg fik se, hvad gamle Tider melder
om al din underfulde Skønhedsmagt, —
om vi, om de gaar af med Sejren, eller
om Tidens Løb det samme kun har bragt!
O, fordums Tider ofred, vist jeg tror,
paa Stof af mindre Værd Beundringsord.