Den Gud, som til din Slave gjorde mig,
afværge, at jeg skulde barsk formene
din Glæde og til Regnskab kræve dig, —
jeg, som kun lydig bør din Vilje tjene!
O lad mig taale tavs den fængselsmørke
Skilsmisse, medens fri og frank du gaar,
og ydmygt bære alt med Sagtmods Styrke
og ikke dadle dig for mine Kaar.
Vær, hvor du lyster: du har Fribrev paa,
at selv du for din egen Tid maa raade;
gør, hvad du vil: du selv dig dømme maa
og skænke dig for selvvoldt Brøde Naade.
Jeg bier tavs, skønt det er Helved-Kval;
og dine Glæder ej jeg laste skal.