Jeg kan kun trofast som din Slave lyde;
til Stund og Time jeg dig rede staar;
og jeg har ingen kostbar Tid at yde,
ej Dont at øve, før dit Bud jeg faar.
Ej tør jeg paa den sene Time klage,
imens paa Urets Gang jeg giver Agt,
ej tro det tungt at blive ladt tilbage,
naar til din Tjener du Farvel har sagt.
Og ikke tør jeg skinsyg gruble paa,
hvad Daad du øver og paa hvilke Steder;
jeg tør kun som en stille Slave staa
og tænke, hvordan andre nu du glæder.
Min Kærlighed, om end din Daad er slet,
kan i din Vilje aldrig finde Plet.