Ej Marmor, eller Guld til Fyrsters Minde
skal overleve disse Rim, jeg fletter,
men her skal mere straalende du skinne
end Monumenters Sten, som Tiden pletter.
Naar Statuer styrtes om i Krigens Færd,
og Murværk ryddes ud i Kamp og Kiv,
ej Krigens Brand og ikke Ares’ Sværd
skal øde dette Minde om dit Liv.
Mod Død og Glemsel rolig frem du skrider;
din Pris skal til de sene Slægter bæres,
der her paa Jorden mod dens sidste Tider
end vandre trætte om, før den fortæres.
Til Dommen skal dig selv fra Graven kalde,
du lever og kan skues her af alle.