De andre, Luft og Ild, hos dig er henne,
hvor jeg saa end faar Hvile paa min Fart;
min Tanke og min Længsel er de tvende,
og hid og did de svæve snelt og snart.
Naar disse rappe Elementer drage
til dig med lifligt Bud om Kærlighed,
mit Liv — af fire skabt, med to tilbage —
til Døden, knust i Kummer, synker ned, —
Til atter Livet helt sig folder ud,
naar hine Sendebud er vendte hjem,
der om din Sundhed bringer gode Bud
og strax med deres Melding kommer frem.
Saa frydes jeg; men Glæden varer kort,
og sorgfuld sender jeg dem atter bort.