Mit Øje og mit Hjærte strides om,
hvorledes de skal Synet af dig dele;
mit Øje slaar for Hjærtets Retskrav Bom,
og Hjærtet fordrer Retten til det hele.
Mit Hjærte paastaar, at i ham du bor,
— et Skjulested, som intet Øje naar, —
Modparten nægter disse Forsvarsord
og siger, at i ham dit Billed staar.
Til Dommere i denne Sag der stævnes
en Ret af Tanker, Hjærtets tro Vasaller;
ved deres Kendelse retsgyldigt nævnes
den Del, som til de tvende Parter falder:
Mit Øje faar som Lod din ydre Del,
mit Hjærte faar din venskabsvarme Sjæl.