De skønne Synder, som din Lyst begaar,
naar stundom jeg er fjærnt fra dine Tanker,
de passer vel for dine fagre Aar,
thi Fristelsen er med dig, hvor du vanker.
Du er jo mild og derfor til at vinde,
og du er fager, derfor trindt belejret;
og bejler Kvinden, hvilken Søn af Kvinde
vil trevent vende Ryg, før hun har sejret?
Dog kunde du vel skaane mig og tvinge
din Skønhed og din Ungdom til at lyde,
som nu i deres Hvirvel did dig bringe,
hvor du en dobbelt Troskabsed maa bryde: —
Først hendes: thi hun drages imod dig,
saa din: thi falsk du bliver imod mig.