At du har hende er ej al min Kummer,
og dog jeg havde hende saare kær;
at hun har dig min største Smerte rummer,
et Venskabs-Tab, der gaar mig mere nær.
Men saadan vil jeg mildt undskylde eder:
du elsker, da du ved, jeg elsker hende;
og just for min Skyld hun mig Kval bereder,
da fra min Ven hun ej sig kold vil vende.
Ifald jeg mister dig, min elskte vinder;
og Tab af hende Vinding er for dig;
jeg mister begge, I hinanden finder,
og I for min Skyld begge rammer mig.
Dog stille! — ét min Ven og jeg jo er,
og altsaa har hun mig alene kær.