Hvor kan min Muse mangle Stof til Digt,
mens du har Liv, som gyder i mit Kvad
dit eget skønne Indhold, altfor rigt
til Rum at faa paa hvert tilfældigt Blad?
O tak dig selv, hvis nogen Ting hos mig,
til Læsning værdig, møder her din Sans;
thi selv den stumme skrive kan til dig,
naar selv du giver Ordet Lys og Glans.
Vær du den tiende i Musers Klynge,
tifoldig værd de gamle Tiders ni;
og han, som dig paakalder, lad ham synge
varige Kvad af evig Poesi.
Ifald min ringe Muse høster Ære,
skal Smerten min, men Rosen din skal være.