Som en affældig Fader har Behag,
naar han sit Barn i smidig Idræt ser,
saaledes jeg, gjort lam af Skæbnens Slag,
alene trøstes ved dit dybe Værd.
Thi enten Skønhed, Rigdom, Aand og Æt, —
om disse eller endnu andre Goder
har i dit Væsen Plads og Kroningsret,
mit Venskab jeg til denne Fylde poder.
Saa er jeg da ej lam og helt forladt,
naar denne Tanke ejer slig en Magt,
at jeg ernæres af din Rigdoms Skat
og lever ved en Del af al din Pragt.
Se, alt, hvad der er godt, jeg ønsker dig;
det giver ogsaa tifold Held til mig.